Martec fik plaketten
Martec fik plaketten
Martec fik plaketten

Martec fik plaketten

To af Trigons byggerier var blandt de 14 indkomne forslag Frederikshavn Byfond i 2016 kunne præmiere for forskønnelse, forbedring og spændende nybyggeri 

Det var Frederikshavns Maritime Uddannelsescenter, Martec, der løb med byfondens fornemste pris plaketten for det flotte helhedsresultat. Læs mere om byggeriet på Martec her.

I præmieringsbeskrivelsen skrev byfonden bl.a.: I forbindelse med ombygningerne og nybyggeriet er der skabt et yderst harmonisk og stærkt bygningsudtryk. Nybyggeriet er således blevet forbilledligt koblet sammen med de ældre tidstypiske bygninger med deres gule mursten og flade tage. Uddannelsescenteret fremstår i dag som en flot helhed uanset ”mødet” mellem to forskellige arkitekturretninger.

P. Conradsen bygning fik ros
Til dette års udvælgelse var der kommet 14 forslag ind, så bedømmelsesudvalget havde været vidt omkring for at se på flere forskellige typer af byggerier – uddannelsesinstitutioner, erhvervsbygninger og private huse.

Det Trigon-byggede P. Conradsen på Sandholm fik ros for specielt det fine indgangsparti. I beskrivelsen stod der bl.a. Virksomhedens hovedfacade er markeret med et fremskudt pari omkring indgangen til butiksdelen, og der er udført en stilren skiltning over indgangen, som er ”fulgt op” af en ligeså enkel skiltepylon ved indkørslen.

En årlig begivenhed
Hvert år på Frederikshavns fødselsdag, den 25. september, præmierer Frederikshavn Byfond bygningsdetaljer, nænsomme restaureringer, facader, skiltning og nybyggerier, der er med til at forskønne Frederikshavn.