Sokler er støbt og elementer rejst til nyt hospice i Nørresundby.
Sokler er støbt og elementer rejst til nyt hospice i Nørresundby.

Hospice Vangen når rejsehøjde

Fundamentet er støbt, og betonelementerne rejst til den 2500 kvadratmeter store bygning på Skolevangen i Nørresundby, der fra næste forår skal rumme Hospice Vangen. Byggeriet startede 1. april 2018 og følger tidsplanen, således at der holdes rejsegilde 11. september. Lige nu - ultimo august - er tømrerne i fuld gang med at rejse spær, og indvendigt arbejder både elektrikere og vvs'ere med bygningens installationer.

Hospice Vangen er tegnet af arkitektfirmaet Friis & Moltke og opføres af Trigon i et OPP, offentlig-privat partnerskab. Det betyder, at de første 25 års drift og vedligeholdelse er indregnet i kontrakten. Bygningen formes som et ottetal, således at der skabes to indre gårdhaver. Foran hver af de 15 stuer indrettes der en overdækket terrasse.