Hele hotellet får caribisk stemning.
Hele hotellet får caribisk stemning.
Alle værelser renoveres.
Alle værelser renoveres.
Alle 210 værelser får en opgradering.
Alle 210 værelser får en opgradering.
Caribisk stemning pryder væggene.
Caribisk stemning pryder væggene.

Caribisk stemning i hele hotellet

Frederikshavns største hotel, Scandic The Reef, der bl.a. er kendt for sit subtropiske badeland med caribisk stemning, er i fuld gang med at renovere samtlige 210 værelser. Herved bliver der gennemført caribisk stemning i hele hotellet.

Renoveringen udføres af Trigon i en koordineret proces, hvor mindre dele af hotellet spærres af, mens værelserne renoveres, så det giver færrest mulig gener for hotellets gæster. Højsæsonen friholdes fra byggearbejde. Det er en proces, der nu har varet to år. Trigon er nu nået til den sidste pulje af værelser, der bliver klar inden udgangen af 2020. Herefter resterer enkelte yderligere renoveringsarbejder, hvorefter hele projektet er afsluttet i starten af 2022.

"Det har været et rigtig godt forløb. Vi har haft en super dialog med Trigon, som har været fantastiske til at få de mange ender til at nå sammen og få tingene gjort til tiden. Renoveringen har givet minimale gener, og vi har allerede fået mange positive tilkendegivelser fra vores gæster," siger hoteldirektør Marianne Bredevang.

Hotellet er oprindeligt opført i 1987 og blev gennemrenoveret i 2001-07 bortset fra badeværelserne. De kommer med i denne omgang. Badelandet er renoveret og udvidet flere gange. Også disse opgaver har været lagt i hænderne på Trigon, der også står for den løbende vedligeholdelse af badelandet.