I 2020 var det 75 år siden entreprenørvirksomheden TRIGON blev stiftet. Samtidig var det 50 år siden Civilingeniør Bent Bøgh og hustru Inge Bøghs Fond (TRIGON Fonden) blev oprettet. Det dobbelte jubilæum skulle være fejret med både en personalefest og et arrangement for kunder, forretningsforbindelser, tidligere medarbejdere og andre med tilknytning til TRIGON. Men corona-pandemien har gjort det umuligt. Derfor er fejringen udsat til tirsdag 31. august 2021.

Mens vi venter på jubilæumsfesten, vil vi her på siden fortælle små glimt fra TRIGONs lange historie.

Arena Nord - TRIGONs hidtil største

I sommeren 2003 udskrev Frederikshavn Kommune en totalentreprise-konkurrence på den ny sports- og underholdningsarena til byen. Fem firmaer var indbudt i konkurrencen, og TRIGON kom med det vindende projekt. Læs mere!

Europavejen føres ind forbi Saltebakken til Frederikshavn

Veje og anlæg

Veje og anlæg - eller man kunne sige: alt det fra jordoverfladen og ned - udgør en stor del af TRIGONs aktiviteter og har gjort det siden de første opgaver i 1945. I dag er halvdelen af medarbejderne beskæftiget med anlægsarbejder. Læs mere

Krudttårnets flytning

TRIGON har i 2020 eksisteret i 75 år, men historien kunne let være endt efter 30 år. I juledagene for 45 år siden skete det uheld under Krudttårnets flytning, som senere tvang TRIGON i betalingsstandsning og rekonstruktion. Læs mere

Hvordan det hele startede

Tre lokale håndværksmestre – en murer, en tømrer og en elektriker - dannede i 1945 et fælles firma for at byde på nogle af opgaverne ved etablering af en flygtningelejr ved Frederikshavn. Fordi de var tre, kaldte de firmaet TRIGON, der er det græske ord for trekant. Læs mere