Hovedentreprise
A/S Trigon har mange års erfaring med hovedentreprise og vi påtager os det overordnede ansvar for udførelsen af byggeprojekter i Nordjylland.
Vi koordinerer og styrer de udførende faggrupper og underentreprenører og sikrer sammenhæng mellem tidsplan, økonomi og kvalitet.
Vores tilgang er præget af faglig styrke, tydelig ansvarsfordeling og løbende dialog med bygherre og rådgivere gennem hele forløbet.


Hovedentreprise i praksis
Entreprise dækker over, hvem der har ansvaret for og styrer et byggeprojekt. Ved hovedentreprise bliver byggeprojektet varetaget af en professionel entreprenør, hvilket indebærer byggeprocessen, tidsplaner, budgetter, kommunikation og tværfaglige samarbejde med underleverandører og samarbejdspartnere.
I en hovedentreprise har bygherre selv ansvaret for at skaffe diverse nødvendige godkendelser, inden byggeprojektet kan påbegyndes. Til gengæld skal du som bygherre kun kommunikere med din hovedentreprenør, hvilket minimerer mængden af misforståelser, som kan opstå undervejs.

.jpg)
A/S Trigon som hovedentreprenør
Når A/S Trigon indgår som hovedentreprenør, bygger samarbejdet på ordentlighed, stabilitet og faglig indsigt.
Vi prioriterer gennemsigtighed i fremdrift og en struktureret koordinering af de involverede fag. Vores medarbejdere har solid erfaring med komplekse byggeprojekter og indgående kendskab til lokale forhold og samarbejdspartnere i Nordjylland.
Vi råder over moderne materiel og arbejder med faste, kvalificerede underentreprenører. Det bidrager til stabil gennemførelse og overholdelse af aftaler.
Vi lægger vægt på løsninger, der fungerer i drift og understøtter en langsigtet og bæredygtig anvendelse af byggeriet.
Se eksempler på tidligere hovedentrepriser
Hos A/S Trigon har vi gennemført mange forskellige hovedentrepriseprojekter. På vores referenceside kan du se eksempler på de løsninger, vi har leveret, og få indblik i vores arbejde.




