På Holstvej i Skagen opføres et lejlighedskompleks med i alt 6 lejligheder i 2½ etage med altaner. Lejlighederne opføres med henblik på udlejning som ferieboliger.
Bygningen vil passe ind i Skagens omgivelser med et genkendeligt design i overensstemmelse med de øvrige omkringliggende bygninger. Bygningens facadevægge opføres således med indfarvet gul vandskuringsmørtel på facadesten. Derudover får bygningen hvid gesims og hvide fremspring i bygningens facader.
Bebyggelsen indeholder fire 3-værelses lejligheder på ca. 95 m² og to 2-værelses lejligheder på ca. 80 m². Det bebyggede areal udgør 216 m² mens etagearealet udgør 600 m².
A/S Trigon er totalentreprenør på opgaven, som opføres for bygherrer HK Ejendomme. Ingeniør statik er BK nord.