A/S Trigon opfører to boligblokke med i alt 32 ejerlejligheder fordelt på otte etager samt en biograf på Værkergrunden - området mellem Ørnevej, Fasanvej og Rådhus Allé, ved siden af Føtex i Frederikshavn.

Projektet, der er udarbejdet af LBB3 Arkitektur + Rumdesign og Arkitema, tager udgangspunkt i ønsket om at udvikle Frederikshavn midtby og lægger sig tæt op ad den planlægning og transformation, der er i gang ved Rådhusparken.

Værkergrunden er karakteristisk ved at den ligger højt hævet over Rådhusparken og Frederikshavns centrum og ved at pladsen har fået tilført en ny trappe, der er rygrad i en nye øst-vest akse gennem centrum af byen. Den høje beliggenhed giver en fantastisk udsigt over byen selv fra de nederste lejligheder.